Skadefotografering

Skadefotograf – professionelle personskadefotos til forsikringssager

Dokumentation til forsikring

Har du fået en skade eller et varigt mén, som skal dokumenteres til dit forsikringsselskab? Som personskadefotograf tager jeg professionelle skadebilleder, der tydeligt viser skadens placering og omfang, så du hurtigt kan komme videre med din erstatningssag.

Med professionelle skadefotos fra Vesterbak Fotografi får du billeder, der:

  • tydeligt viser skaden

  • dokumenterer både detaljer og placering

  • er taget med korrekt lys og fra relevante afstande og vinkler.

På den måde får du en komplet billeddokumentation, som kan bruges i forbindelse med din forsikringssag.

Bestil tid til personskadefotos i Aarhus

Skadefotos til forsikring og erstatningssager

Hvis du skal dokumentere en skade og har brug for professionelle forsikringsbilleder, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.nr. 2081 0543 eller mail@vesterbak.dk.

Jeg hjælper med professionel skadefotografering i Aarhus, har fleksible åbningstider og kan ofte hjælpe med kort varsel. Der er gratis parkering på adressen.

I forbindelse med fotograferingen skal jeg blot bruge den rekvisition, du har fået fra dit forsikringsselskab, og så sørger jeg for at levere dine personskadefotos til rette modtager. Ved mange forsikringssager afregner jeg direkte med forsikringsselskabet, hvis du har fået en rekvisition.

Hvis du selv skal betale for dine skadebilleder, er prisen DKK 1.600,- ekskl. moms. Der kan betales med MobilePay.

Forsikringsbilleder med fokus på detaljer og helhed

Dit forsikringsselskab anmoder om tydelig dokumentation af din personskade, så de kan vurdere den bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at billederne er taget korrekt og i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for din sag. Jeg sørger for, at billederne bliver taget med korrekt lys, afstand og fra forskellige vinkler, så de giver et retvisende billede af skaden – eksempelvis et ar, misfarvning i huden, hævelser eller andre synlige følger efter en skade.

Vær opmærksom på, at hvis du eksempelvis har en skade på dit knæ, skal der ud over billeder af knæet også være billeder af hele benet, så placeringen af vansiret kan vurderes i forhold til resten af kroppen. Det samme gælder ved skader andre steder på kroppen. For at sikre korrekt dokumentation kan det derfor være nødvendigt, at et større område af kroppen fotograferes.

Skadefotos i trygge og diskrete omgivelser

At dokumentere en skade kan være en sårbar situation. Fotograferingen hos mig foregår i rolige og diskrete omgivelser, hvor du kan føle dig tryg.

Du er velkommen til at tage en ledsager med, og min kvindelige assistent kan være til stede under fotograferingen, hvis du ønsker det.

Mit fokus er at gøre processen så behagelig som muligt, samtidig med at billederne opfylder de krav, der er til dokumentationen i din forsikringssag.