Vesterbak Fotografi – eventfotograf med speciale i levende eventbilleder og visuel historiefortælling

Fotograf Søren Fiil Vesterbak laver nærværende og stemningsfulde eventfotos og situationsbilleder til virksomheder, organisationer og brands.

Et vellykket arrangement fortjener at blive husket – og delt. Uanset om I planlægger et mindre fagligt arrangement eller en større begivenhed i Århus eller omegn, fanger jeg de autentiske øjeblikke, energien i rummet og de vigtige detaljer, der fortæller historien om jeres event.

Med base i Tranbjerg J dækker jeg arrangementer i Aarhus og hele Østjylland – og kører naturligvis også gerne længere ud i landet. Jeg har erfaring med fotografering af en bred vifte af begivenheder og leverer blandt andet billeder til netværksarrangementer, konferencer, messer, produktlanceringer, receptioner, firmafester, koncerter, talks, festivaler og kulturelle begivenheder.

Stærke eventbilleder er en værdifuld investering i jeres virksomheds synlighed og branding.

Professionelle situationsbilleder giver jer et stærkt visuelt bibliotek til hjemmesiden, pressemeddelelser, nyhedsbreve og sociale medier som LinkedIn og Instagram. Det skaber genkendelighed, viser jeres kultur indefra og vækker tillid hos både nuværende og kommende kunder eller samarbejdspartnere.

Hos Vesterbak Fotografi arbejder jeg diskret og nærværende i øjenhøjde med jeres gæster. Det sikrer en afslappet og naturlig stemning, hvor folk glemmer kameraet, så billederne bliver ægte og uforstillede. Jeg tilpasser mig jeres program, lysforhold og ønsker, så I trygt kan fokusere på jeres gæster, mens jeg sørger for, at alle de bedste øjeblikke kommer i kassen.

Skal jeg forevige jeres næste event?

Kontakt mig i dag på 2081 0543 eller mail@vesterbak.dk for en uforpligtende snak og et skræddersyet tilbud på fotografering af jeres arrangement.